Filosofi

En vigtig faktor for mig, i keramikkens formsprog er, ud over selve formen, også arbejdet med glasurer. Jeg prøver hele tiden at finde nye veje, nye overflader, glasurer, som gør den enkelte skulptur utrolig spændende og opfordre beskueren til at gå på opdagelse. Hele forvandlingen af den glasur, jeg arbejder med sker under selve brændingen. Vil det lykkes – også efter at have været under flammernes lunefulde indflydelse.

At arbejde med leret er for mig som at tage på opdagelsesrejse. En rejse, der kan være nok så tilrettelagt, funderet i det gode håndværk. Alligevel ved jeg aldrig helt, hvor jeg ender. Det uforudsigelige i den keramiske proces, vil altid sætte sit præg.

Comments are closed.